Stress i skolen, her er hvad du kan gøre

Når børn i skolealderen har stress lander opgaven hos de danske lærere, men er det der, den hører hjemme?

Chefpsykolog hos psykiatrifonden fortæller i en artikel på tv2.dk om stressede skolebørn. Hun fortæller, at det stigende pres fra hverdagen i skolen er med til at gøre børnene stressede, gøre at de mistrives. Det er især skolereformens lange dage, de nationale test og inklusionen som stresser. Forslaget er at trivsel skal integreres lige som idræt.

Lærerene snakker ikke om andet end trivsel

Men trivsel er integreret i folkeskolen. Måske ikke i sådan en grad, at det løser problemet med børn som mistrives eller bliver stressede. Men en hver som har brugt tid på et lærerværelse ved, at trivsel er det eneste, man snakker om, bekymrer sig om, og forsøger at lave tiltag til at forbedre. For er der nogen som ved, hvor vigtigt trivsel i klassen og blandt klassens elever er for læring, undervisning og skoleglæde, så er det lærerene. Det er nemlig lærerene, som står mit i udfordringen hver dag.

Og så kan man spørge, hvorfor fikser de det ikke de lærere, nu hvor de bruger så meget tid på at tale om det. Hvorfor er det så overhoved et problem?

Folkeskolens udgangspunkt er problemet

I en klasse er der ofte 28 elever og 2-3 lærere. De er sammen ca. 6 timer om dagen (nogle gange 7), 5 dage om ugen. Der er altså rigtig mange børn, med rigtige mange behov til rigtig få voksne. Det betyder, at der er meget lidt reel tid pr. elev. Når så nogle elever har brug for ekstra tid og opmærksomhed, forsvinder den fra de øvrige elever. Som lærere har vi ikke mere tid at give af end den der er, og vi gør det så godt, som vi kan. Folkeskolens udgangspunkt, gør det altså tæt på umuligt for skolen at løfte et barn alene.

Der er brug for forældrenes hjælp. I nogle klasser kan man nøjes med en fælles handlingsplan og nogle gode aftaler, hvor man i andre klasser som forælder må tage rigtig meget over. Det nytter ikke noget at være sur over, at lærerene ikke løfter opgaven, for de gør hvad de kan. Og hvis det ikke er nok, må man som forælder træde til.

Hverdagen er stressende

At børn kan blive stressede er klart, voksne kan blive stressede, så kan børn selvfølgelig også. I artiklen skriver tv2.dk, at det især er de ændringer som skolereformen har bragt med sig, som er stressende, de lange skoledage, testning og inklusion. Det vil jeg ikke gøre mig til dommer over. Men jeg er sikker på, at de ting er stressende for nogle, det var de for mig, da jeg arbejde i folkeskolen.

Men skolen kan vi ikke lave om på. Det vi tilgengæld kan lave om på, er hverdagen hjemme hos os selv. I min rådgivning møder jeg ofte forældre, som forsøger at gøre det, så godt som de kan for deres børn. Men i ønsket om at gøre det godt, bliver det ofte umuligt for forældrene at finde tid til at slappe af, simpelthen fordi de er igang hele tiden.

Børn skal helst gå til noget, fodbold eller svømning eller dans flere gange om ugen, og hvis der er søskende, er der ofte få eller ingen hverdage tilbage uden aktiviteter. Mange børn bruger en masse tid på skærme, de bruger dem som afslapning og underholdning og måske som barnepige mens mor og far laver mad, rydder op eller lillebror er til svømning.

Hvis mor eller far aldrig slapper af, hvordan skal børnene så vide, hvordan man gør? Hvis forældrene er stressede, er det den virkelighed børnene lever i, det er deres normale.

Hvad kan du som forælder gøre?

Du kan øve dig i at vise dine børn at livet kan nydes. At man ikke behøver at styrte rundt, nå en masse. Du kan vise dem nærvær, nærvær uden skærme og underholdning. Dine børn har brug for at lade op. Så måske kan det gavne dem at droppe fritidsaktiviteterne i en periode, måske kan de give både dig og dit barn noget nødvendig ro om eftermiddagen. Måske skal I droppe skiferien og tage i sommerhus, måske skal I droppe aktiviteterne i weekenden og bage nogle boller. Det hander om at skabe tid til nærvær, tid til at være, at kede sig. Tid hvor I ikke skal noget, sådan at i kan koble af. Sådan at du kan være sammen med dit barn på en måde, hvor du viser ham eller hende, hvordan man lader op.

Forslag til aktiviteter der skaber nærvær

  •  Læse en bog
  • Tegne eller male i malebøger
  • Sig til dit barn, at du sidder ved siden af, men laver noget andet, og at han eller hun kan lege/tegne/læse, eller hvad han eller hun har lyst til. Det er ikke vigtigt, at i laver det samme men at i laver en aktivitet samtidig, som giver jer begge noget ro.
  • Bage boller eller kage. At gå i køkkenet med dit barn er rigtig godt, for indlæringen, det har jeg skrevet om hos Vores Børn her.
  • Kede sig. Det vil sige, at du laver noget du synes er rart, drikker kaffe, læser i et blad, kigger ud af vinduet, og dit barn må bare være hjemme, og se hvad han eller hun får lyst til.
  • Se en film sammen. Der er forskel på at sidde med hver sin skærm, eller bruge skærmen som sutteklud for at udfylde det rum, hvor vi ikke ved hvad vi skal, og så at sidde sammen og dele det at se en film.

 

Har du et barn, som er stresset, og ved du ikke hvordan I får skabt rammerne til at komme videre? Så er personlig rådgivning måske noget for dig. Du kan læse mere her ellers er du velkommen til at ringe på 50871603 og høre mere.

Maria Baldus

God i Skolen

 

 

 

 

Hvad kan du som forælder gøre