
Skolen er det job, dit barn ikke kan sige op
Derfor er det nødt til at være godt at gå i skole
Man skal gå i skole, dit barn skal gå i skolen, sådan er det heldigvis i Danmark. Men at gå i skole er ikke altid en god oplevelse. For nogle børn er det en masse år med kampe, kampe med dem selv og kampe med læreren. Skolen bliver et dårligt minde.
Men sådan skal det fandme ikke være, ja undskyld mit sprog, men jeg mener det. Skolen skal heller ikke være lutter lagkage og sjove fangelege, den skal være en oplevelse af at arbejde med noget man ikke kan og så kunne det. I løbet af skolen bliver børn til små voksne. Det er en dannelsesrejse. Men det er også hårdt arbejde.
Skolen er dit barns job.
Men den er ikke et job, som dem vi voksne er vandt til, den er et job man ikke kan sige op. Selvfølgelig kan man skifte skole, eller få en anden lærer eller klasse, men det ændrer ikke ved det faktum at man skal gå i skole.
Du kan hjælpe skolen
Derfor er det nødt til at være godt i skole. Men havd betyder det egentlig? Det er det jeg gerne vil fortælle dig. Det betyder, at du som forældre, må være med til at hjælpe dit barn blive i stand til at gå i skole. Det betyder altså ikke, at jeg fraskriver skolen al ansvar for en god skolegang, for det er den selvfølgelig ansvarlig for. Men ikke alene.
Det hedder et skole-hjem samarbejde af en grund. Nemlig, at skolen og hjemmet, hver især skal gøre en del af arbejdet for, at skolen bliver en succes. Derfor er det vigtigt at du som forældre ikke underkender din rolle. At du er med til at sætte nogle rammer, hjemme for dit barn som hjælper ham eller hende forstå, hvordan det er at gå i skole. For det er nemlig, hårdt arbejde nogle gange. Det har jeg skrevet mere om her.
Når skolen er svær kan det skyldes mange ting. Rigtig mange endda. Men det kan også være at en del af problemet ligger i hvordan i er sammen hjemme. De erfaringer med opgaver og pligter dit barn opleverlever i hjemmet tager han med sig i skolen, og det er hans erfarings grundlag udfra hvilken verden forstås.
Du kan hjælpe dit barn
Jeg ved jeg har sagt det mange gange, men det handler om at lære dit barn at knokle, arbejde med noget som er surt eller svært. Det gælder om at blive ved og klare opgaven også selv om man ikke gider eller hellere vil noget andet. Sådan er det nogle gange. Og det er vigtigt at du som forældre tør vise dit barn at det som læreren forventer af ham i skolen, faktisk er rigtigt, og at det også er de egenskaber, du forventer at han kan. Det har jeg skrevet om her.
Når du hjælper skolen ved at bakke op om de egenskaber som er vigtige i skolen, de kan læses her. Viser du dit barn at det som skolen mener mener du også og barnet vil opleve at skolen og hjemmet bakker hinanden op. Når du har gjort det, så har du gjort en stor del af det vigtige arbejde du som forældre kan gøre.
Skolen er dit barns job, og det er et job han ikke kan sige op. Sørg for at du gør alt hvad du kan for at han er bedst muligt rustet til at klare jobbet. For at være utilfreds med sit arbejde er frygteligt både for børn og for voksne.
Har I brug for ekstra hjælp til at give jeres barn støtte der virker. Send mig endelig en besked i min brevkasse og så kan vi tage en snak om, hvordan jeg kan hjælpe jer.
Du kan læse mere om mig og det jeg gør her
God i skolen