Problemer i 0. klasse

Har dit barn problemer i 0. klasse?

Nogle gange er overgangen fra børnehave til skole svær, så svær at det giver problemer i 0. klasse. For børnene er det et ikke så godt mødet med skolen, og for forældrene er det ofte forbundet med sorg og frustration, når der er problemer i 0. klasse. 0. klasse skulle nemlig gerne være et år, hvor man langsomt vænner sig til skolen og dens krav, ikke et hvor kravene og skolen bliver en modstander, man skal bekæmpe.

Læs også mit indlæg: 0. klasse, det skal man kunne

Hvad siger børnehaveklasselederen?

I min nye bog “Når skolen er svær”, som kan købes hos forlaget Frydenlund til september, har jeg skrevet et kapitel om netop overgangen fra børnehave til skole. kapitlet handler om de krav, der er til børnene både fagligt og socialt og om, hvorfor mødet med disse krav kan give problemer. I den forbindelse har jeg interwievet en dygtig børnehaveklasseleder, som ligger vægt på evnen til at sige pyt.

Hun mener, at det, som ofte giver problemer i 0. klasse, er når børnene har svært ved at afvige fra planen. De holder fast i, at alt skal være som det plejer eller som læreren har sagt. Og selvfølgelig gør de det. For det er trygt og tryghed er nødvendigt i en ny verden, som skolen er for 0. klasses barnet. Men skolen forlanger også en grad af omstillingsparathed fra barnet, det er altså nødvendigt at kunne sige pyt.

Evnen til at sige pyt

Pyt med at der ikke blev tid til at lege frugtsalat alligevel”

“Nåh idag blev det ikke min tur, det gør det måske næste gang”

Øv min lærer er syg, men nu må jeg gøre som vikaren siger”

Man er altså med andre ord nødt til at kunne behovsudsætte, acceptere at ting ikke altid går som planlagt, og at andre voksne gør tingene på en anden måde. Det er svært, men det kan lade sig gøre. For de fleste børn kommer det helt naturligt, som en del af den læringsproces det er at starte i skole, men for nogle er det særligt svært. Hvad kan man gøre? Længere nede kommer jeg med nogle forslag til, hvordan man kan træne evnen til at sige pyt med sit barn.

Har du brug for råd og vejledning med en professionel? Send mig en besked og hør nærmere!

Sådan hjælper du hjemmefra

Det første skridt til et godt skole-hjem samarbejde, som du selv kan tage, er at bakke op om skolen og dens forventninger i ord og handling. På den måde viser du dit barn, at du og skolen er enige i de forventninger og krav, der nu er til barnet, efter at det er blevet et skolebarn. Rent praktisk betyder det, at du stiller barnet små opgaver, som øver barnets evne til at sige pyt og behovsudsætte ved, at skabe nogle situationer, hvor det er nødvendigt. På den måde kan du tage hånd om situationen, hvis dit barn har problemer i 0. klasse. Jeg har lavet en liste med forslag nedenunder.

  • Lad ikke altid barnet vælge først, når i skal have kage/mad/slik dvs. Det er godt at lære at man ikke altid kan få det største eller bedste. “Her hjemme skiftes vi til at vælge først, nogle gange er det mig, og nogle gange er det dig.”
  • Lad ikke altid barnet selv bestemme, hvad det vil se på ipaden. Det er godt at lære, at nogle gange ser vi ikke det, som jeg aller helst vil. Følg evt. op med sætningen “Her hjemme er vi alle med til at vælge, nogle gange er det mig, og nogle gange er det dig.”
  • Næste gang du ikke kan overholde en aftale, du har lavet med dit barn, (det sker for alle voksne, at de lover noget, de ikke kan holde) så hjælp dit barn til at sige pyt. Du kan fx sige “Jeg kan godt forstå du er ked af at vi ikke kan læse den lange godnat historie, men nogle gange går tingene ikke som vi gerne vil have, så må man sige pyt og være glad for den korte godnathistorie.” Livet er nogle gange sådan, at aftaler ikke kan lade sig gøre, det er okay for børn at opleve, så længe deres voksne viser dem, hvordan man kommer videre. Det er en meget vigtig egenskab i skolen.
  • Afbryd dit barns leg, hvis du har en huslig opgave dit barn kan hjælpe med. Det skal være en, som giver mening, og som bidrager til familien. Det kan fx være at hjælpe med at dække bord i forbindelse med aftensmaden. At blive afbrudt når man er igang med noget sjovt, sker også hele skoledagen igennem, og det skal man kunne tåle. Jeg mener selvfølgelig ikke, at man skal afbryde ALLE lege, men at når der er noget, som barnet kan bidrage med, så må det gerne det. Man kan jo lege videre efter borddækningen. Følg evt. op med sætningen “Her hjemme hjælper vi hinanden, og jeg har brug for din hjælp, så kan du lege videre bag efter.” Læs evt. mit indlæg om, hvordan du træner vedholdenhed med huslige pligter.

Vær på udkig efter …

Generelt kan det være en god ide at være på udkig efter de situationer, hvor man som forælder har indrettet hverdagen helt efter barnets behov. Det kan fx være, at man altid laver livretter til aftensmaden, at man altid henter lillesøster til sidst, at det altid er barnet, som sidder foran i bilen. At der altid er yndlings yoghurten i køleskabet, eller hvad det nu måtte være. Kig på din egen hverdag, kan du nogle gange gøre noget anderledes? Noget som gør at dit barn kan øve sig i at være omstillingsparat. Kunne man evt. lave lidt om på plejer?