Når dygtige børn keder sig i skolen
Når man måske keder sig i skolen
Fornylig fik jeg en mail fra en nyhedsbrevslæser. En mail, som på særlig fin vis, mindede mig om noget, jeg havde glemt – nemlig de dygtige elever. De elever, som har forstået skolen, accepteret skolen, og trives med at lære nyt, ja næsten higer efter det. Dem som måske keder sig i skolen på grund af deres iver og engagement.
De elever og deres forældre er ofte på jagt efter mere. Mere stimulans, flere opgaver og ny viden. Selv om det måske lyder som et ønskesenarie er det, det ikke altid. Nogle gange er det en kamp om at finde på nyt, at frygte at ens barn keder sig i skolen.
Keder sig i skolen, kan man det?
Det er der mange børn, som selv synes de gør, altså at skolen er kedelig, opgaverne kedelige og undervisningen kedelig. Jeg har ofte her på bloggen behandlet emnet, men når jeg tidligere har behandlet det, har det været ud fra det udgangspunkt, at det var eleven, som ikke kunne engagere sig, knokle eller måske manglede et fagligt løft, der skyldtes at skolen blev kedelig.
Men helt anerledes er det, når skolen faktisk er i risiko for at blive kedelig. Kedelig fordi opgaverne ikke udfordrer, fordi man ikke oplever at skulle kæmpe med noget. Alt virker let, og er løst hurtigt og uden problemer.
Jeg har gennem min tid som lærer, ikke mødt mange elever, om hvem man kan sige,”han keder sig i skolen”, men det betyder ikke, at de ikke findes, for det gør de. Jeg har dog mødt elever, i alle de klasser jeg har haft, som ikke følte de blev udfordret nok, og hvis forældre ikke følte, de blev udfordret nok – og som nok også havde ret.
Hvordan kan sådan en elev se ud?
Det var elever, både piger og drenge, som var lynhurtige. De arbejde og tænkte med en hast, selv jeg ikke altid kunne følge med i. De kastede sig over opgaver, som var nye og anderledes. Det var næsten som om, der var lommeregnere i deres hoveder, så gode var de til hovedregning. De kunne gennemskue mønstre og sammenhænge i matematematik langt mere komplicerede end, hvad de burde.
Ofte gik de til opgaverne med iver. Men de blev lynhurtig færdige, og så opstod spørgsmålet,
“Hvad skal man, når man er færdig?”
Det er her problemet opstår, tror jeg, det gjorde det i hvertfald for mig. Jeg vil helt ærligt og ydmygt opstille en liste over mine oftest anvendte svar, og forklare, hvorfor de kan være skyld i, at dygtige elever kommer til at kede sig i skolen.
“Du må hjælpe nogle af de andre, der har brug for hjælp!”
- “Du må hjælpe nogle af de andre, der har brug for hjælp”. Det virker oftest demotiverende, ikke hvis det sker en gang, men hvis det sker gang på gang på gang, at man skal være hjælpelærer, kan man føle sig demotiveret. Især hvis man er drevet af konkurrence, og gerne vil udfordres. Ofte blev denne strategi vel modtaget af pigerne og ilde modtaget af drengene.
- “Du kan lave videre i ekstramappen”. Ekstramappen lugter altid langt væk af babysitter. I hvertfald for de elever, som ikke har behov for at træne alt det grundlæggende. Selvom jeg sørgede for, at der var “sjove” opgaver i ekstramappen, var der ingen udfordrende. Ingen som gjorde, at de særligt dygtige rev sig i håret. Og hvorfor sørgede jeg ikke for det? Var det ikke min opgave at sørge for, at alle blev udfordret? JO! Men mens de, som var færdige lavede i ekstramappen, hjalp jeg de elever, som havde svært eller meget svært ved dagens opgaver, svært ved at nå dagens mål. Ved at nogle blev hurtigt færdige og arbejde selv, uden at kræve min hjælp resten af timen, gjorde at jeg fik mere tid til at hjælpe de, som havde brug for det. Er det fair? Måske, måske ikke. Men det er fællesskab på godt og ondt.
- “Du kan lave huller i bogen”. Selvfølgelig har denne type elev ikke nogle huller i bogen. Men hvis der skulle være nogle, er det en okay løsning.
- “Du må gerne gå videre”. De fleste elever synes, det er fedt og tager faktisk det at måtte gå videre, som en udfordring. Det giver mening for dem, bogen skal jo laves, og når man laver forud kommer man jo foran og fører, og det betyder meget for mange dygtige elever. Men for mig som lærer, er det den dårligste løsning. For det første fordi, jeg så sidder med en elev, som i næste time har lavet det, som var meningen, og derfor oplever yderligere spild af hans eller hendes tid, når der i næste time er endnu mere tid, hvor man skal hjælpe eller lave i ekstramappen. Jeg havde endda engang en pige, som ved juletid havde udfyldt hele bogen fordi hun synes det var sjovt. Og så kommer man hurtigt til at være udenfor fællesskabet, når man har lavet det, de andre skal lave, og så kan man også blive en, der keder sig i skolen.
Det var mine oftest benyttede svar på spørgsmålet, “Hvad skal man når man er færdig?”.
Vil du vide mere, der kommer mere i næste indlæg
Næste indlæg kommer til at handle om, hvad jeg kunne gøre anderledes, og om hvad dit barn kan blive bedre til, sådan at han eller hun ikke keder sig i skolen.
Jeg har hjulpet mange forældre gennem min rådgivning, hvis du har brug for en samtale, noget inspiration eller en plan for, hvordan du kan udfordre dig barn, så send mig en besked eller ring på 50871603.