Dette er en mors personlige beretning om hendes søn og om hvordan dårlig arbejdshukommelse påvirker hans skolegang.

“Konrad bliver født i 2005, og er en helt normal og glad lille baby, der spiser og sover og trives. Vi er lykkelige for han er vores første barn. Han er nysgerrig og interesseret i al ting, vil rigtig gerne undersøge og lege. Men han er ikke så smart, det opdager vi hurtigt. Han er ikke typen der “regner” den ud, og set i bakspejlet har det måske noget med hans arbejdshukommelse at gøre. Måske har det ikke, måske er det bare, sådan Konrad er.

Hvad er dårlig arbejdshukommelse? Læs det her.

Da Konrad begynder i børnehave, bliver vi af børnehaven gjort opmærksomme på, at han er meget styret af, hvad det er for en aktivitet, han laver mere end, hvem han laver den med. Det betyder, at Konrad egentlig var ligeglad med, hvem han legede med, bare de legede det, han ville. Andre børn ville typisk helst vil være sammen med deres venner, og så forhandler de sig frem til, havd de skal lave. Det tænkte vi selvfølgelig over, men ikke mere end det. Børnehaven var ikke bekymrede, og Konrad havde en ven, som heldigvis gad de sammen ting som ham. Tiden gik og Konrad udviklede sig til en dejlig modig, nysgerrig og vidensbegærlig lille dreng. Han elskede fagbøger, og ville bare vide mere om alt. Han var god til at lege og elskede at bygge med LEGO.

Skolestarter giver problemer

Op mod skolestart ligger vi igen mærke til, at han ikke er helt som andre børn, det er svært at få ham engageret i bogstaver og tal. Han kan dårligt genkende alfabetet og bliver nærmest sur, når man forsøger at få ham til at lære tal ovs. Men altså, han er jo også en dreng, og drenge kan være lidt mere umodne. Han er jo så vidensbegærlig, så vi tænkte ikke, at der var nogle problemer med at lære noget.

I skolen går det langsomt, og vi opdager at læsning er et problem, han er slet ikke interesseret i at lære at læse, og gider heller ikke øve sig. Det motiverer ham ikke. I indskolingen er det meget forskelligt, hvor hurtigt børn lærer at læse, for nogle børn tager det længere tid, og for andre går det meget hurtigt. Og det er helt okay.

Konrad bliver tit skældt ud af lærerene og kommer næsten dagligt i konflikter i skolegården. Han kommer sur ind fra frikvarter, og har altid mange historier om, hvad de andre børn har gjort. Han har svært ved at se, sin egen andel i konflikten. Det oplever vi også hjemme, hvor Konrad ofte er i konflikt med sin lillebror. Konrad har ikke en “rigtig” ven i klassen, men vi gør selvfølgelig en masse for at han har legeaftaler alligevel. Når han er hjemme er han sød og stille og rolig, lige indtil vi stiller krav til ham, så bliver han sur og frustreret. Fordi han ikke har kunne klare dem – har vi senere fundet ud af, men det vidste vi ikke der, så vi kom også til at skælde ham meget ud.

Også hjemme oplever vi en dreng som glemmer

Der hvor han ofte kom i problemer, var i simple rutiner. Morgenrutinerne, aftenrutinen eller når der skulle laves lektier. Vi oplevede simpelthen at han glemte, hvad han skulle. Ryd op, Vask hænder, og kom ind og spis var svært at huske. Han gik i stå eller vaskede ikke hænder. Det gjorde desværre, at vi hele tiden irettesatte ham, fordi han ikke kunne klare simple ting som hans lillebror sagtens kunne.

Det var det samme lærerene oplevede i skolen. Konrad hørte ikke efter, han gik i stå, han kunne ikke huske, hvad opgaven gik ud på, han vidste ikke, hvor i bogen vi var nået til. Noget som lige var blevet gennemgået, som han havde forstået den ene dag, var fuldstændig væk den næste.

Skolen opdager den dårlige arbejdshukommelse

Har du brug for at tale med en professionel om dit barns dårlige arbejdshukommelse? Læs mere her.

Konrad er nu nået til mellemtrinnet, han er fagligt bagud både i dansk og matematik. Men ikke nok til, at der gøres en egentlig indstats. Vi kæmper for, at han skal ordblindetestes, og endelig i 4. klasse bliver han det. Skolen spørger om de må lave en WISC test for at se, hvad det er som udfordrer Konrad, stikker det måske dybere end ordblindhed?

Dommen er klar Konrad har dårlig arbejdshukommelse. Meget dårlig endda. En WISC test er en intelligenstest, som måler barnets intelligens på flere parametre blandt andet arbejdshukommelse. Konrad var normal begavet, men med meget dårlig arbejdshukommelse. “Så det er derfor han lærer så langsomt” siger skolen. Og så siger de ikke mere.

Vores barn har dårlig arbejdshukommelse, og vi aner ikke hvad vi skal gøre. Det virker heller ikke som om skolen ved, hvad den skal gøre. Konrad lærer langsommere end andre børn, og der er ingen hjælp at hente.

Har dit barn dårlig arbejdshukommelse? Her er hvad du selv kan gøre.

Først troede vi ikke vores egne ører. Konrad kunne da godt huske. Han kunne huske alt muligt fakta om alt muligt. Når han gad kunne han sagtens huske, det var bare bogstaver og tal, han ikke var motiveret for. Men når vi tænkte efter begyndte brikkerne at falde på plads. Det er ikke fordi han ikke kan huske sagde skolepsykologen, han lærer bare langsommere end andre børn, fordi hans arbejdshukommelse er belastet.

Vi føler os kede af det, frustrerede, alene og svigtet af skolen. Vi aner ikke, hvordan vi skal hjælpe Konrad. Det er efterhånden så svært at få ham til at arbejde med skoleopgaver og læsning, at vi har givet op. Ja, det lyder ikke så godt, men det har vi. Vi orker ikke flere kampe, og når han skal lave lektier skal vi starte forfra med at undervise ham i lektien for han aldrig kan huske noget. “

Konrad og hans mor og far har fået nogle værktøjer af mig til at støtte Konrad i at lære at lære med hans dårlige arbejdshukommelse. De kæmper stadig .

Har du brug for hjælp? Jeg hjælper forældre til børn med dårlig arbejdshukommelse, med at forstå hvordan deres børn lærer og med at skabe nogle rammer hjemme som støtter arbejdshukommelsen. Har du brug for hjælp? Skriv til mig her.