Hjælp dit skolebarn til at overkomme modstand

Jeg har lavet 7 trin, der guider dig igennem hvordan du kan hjælpe dit skolebarn overkomme modstand.

Har du set på dit skolebarn, lagt mærke til hvordan han eller hun reagerer i forskellige svære situationer? Det er første skridt og det er vigtigt. Skriv eventuelt det du ser ned. Det er vigtigt at være så ærlig og så objektiv når du prøver at forstå, hvordan dit barn reagerer. Du kan også se min video, hvor jeg taler om modstand i skolen. 

 

En helt normal menneskelig reaktion er modstand. Ofte vil børn reagere med modstand på noget de synes er nyt, surt, kedeligt, svært eller som de ikke forstår. Det er normalt og vi voksne gør det sikkert også. Det som vi voksne kan – som vores børn skal lære, er at overkomme modstanden og acceptere situationen – hvad end den måtte være – og så prøve at få så meget ud af dem som muligt.

Netop at lære overkomme modstanden, er det du som forældre kan gøre for dit barn. Det er noget i kan arbejde på hjemme og som vil have stor betydning i skolen.

Er du klar? Jeg viser hvordan.

  1. Vælg et godt tidspunkt. Det skal være passende for dit barn selvfølgelig. Men det mest hensigtsmæssige er at vælge et lidt ”dårligt tidspunkt” det vil sige, når dit barn er optaget af noget andet eller hellere vil noget andet.
  2. Vælg en huslig pligt som er lidt svær og lidt kedelig. Det kan fx være:
    • Tømme opvaskemaskine
    • Rydde op
    • Støvsuge
    • Vaske hænder
    • Men det kan også være:
    • Tegn en tegning af noget bestemt
    • Læs op fra en bog
    • Spil et læringsspil på ipad
  3. Det afhænger af dit barn. Send mig gerne en besked hvis du vil have specifikt råd til netop dit barn.
  4.  Sig til dit barn at de skal udføre den valgte aktivitet nu – med det samme.
  5.  Gør det samme hver dag i 2 uger – i starten er det måske noget småt som tager 5 minutter, men senere kan du øge mængden af opgaver og også hvilke tidspunkter du giver dem.
  6.  Tal med dit barn, bagefter når det er klaret, om det, som opstår, vrede, surhed, stolthed eller noget andet.Hvis modstanden er så stor at det bliver umuligt at lave opgaven, tilbyd at i laver den sammen og fortæl dit barn at idag laver i den sammen, men i morgen skal han eller hun gøre det selv. Lyt til hvad de fortæller. Spørg hvordan det er at blive afbrudt midt i noget for at skulle tømme opvaskemaskine – spørg hvordan det føles at blive afbrudt midt i frikvarter for at have time.
  7.  Prøv at lær dit barn nogle strategier til at gøre det kedelige sjovere, fortæl ham eller hende at det er helt normalt at man ikke altid gider det man bliver bedt om, men at det er nødvendigt at kunne og at i øver jer sådan at det bliver lettere  i skolen. Du kan evt se min video om modstand.

 

Det er dig der bedst hjælper dit skolebarn

Kære forældre, meningen med alt det her er, at dit barn skal kunne slippe modstanden – ikke sidde fast i den i skolen. Ved at i øver hjemme, vænner du dit barn til at, nogle gange er der nogle voksne som bestemmer, hvad der skal ske, og selv om man ikke gider, eller at det er kedeligt, så skal man. Sådan er det i skolen og i livet. Ikke hele tiden, men nogle gange.

Husk at det er dig som allerbedst kender dit barn og kan hjælpe ham eller hende.

Rigtig god fredag

Maria Baldus

God i skolen