Er dit barn doven i skolen?

Glemmer dit barn at arbejde i timerne? Så er han måske det jeg kalder “doven”

Idag har jeg skrevet om en bestemt elev type jeg kender rigtig godt fra skolen. Jeg kalder ham doven. Ordet doven er ikke ment negativt, det er ment objektivt. Jeg kunne også have kaldt ham den umotiverede for det er også, hvad han er. Jeg kan bare bedre lide doven. For i ordet doven ligger ansvaret for for at ændre sig hos eleven, hvorimod i umotiveret ligger ansvaret for ændring af adfærd ude fra fx hos læreren.

Kan du genkende disse træk?

Nedenfor er nogle af de karakteristika jeg har observeret hos denne elev type, det skal dog for god ordens skyld lige siges at denne liste ikke er en komplet beskrivelse af et barn men nogle karakteristika som man udvælge fra :

  • Han synes, skolen er kedelig
  • Han synes, næsten alle opgaver læreren kommer med er kedelige
  • Han forventer, at det er læreren som ”putter” viden ned i hoved på ham, det vil sige han forventer ikke at skulle arbejde for at lærer noget, hvis han ikke lærer noget er det læreren, som er dårlig.
  • Han bliver kun motiveret af opgaver, der falder i hans interesse, fx lav et rollespilssværd, byg en by i lego eller minekraft, eller matematik rundbold.
  • Han kommer ikke i gang med opgaverne og har ikke rigtig hørt gennemgangen
  • Han yder altid kun minimal indsats og bliver sur når læreren beder han uddybe en opgave eller lave noget om som er forkert eller ikke pænt nok skrevet.
  • Han springer over hvor gærdet er lavest
  • Han er ikke god til at arbejde i grupper.
  • Han byder sjældent ind med noget i klassen
    Han skal “piskes” til at arbejde
  • Han er ikke stærk fagligt
  • Han har ofte tegninger og kruseduller i sine bøger.
  • Han snakker ofte med sidemanden.

Denne type elev er sikkert lige dele frustreret over ikke at kunne mestre opgaverne som han er doven. De to virker som en ond spiral på hinanden. Skolen vedkommer ham ikke, med mindre læreren vælger et emne eller en opgave som falder præcis i hans smag. Ofte har i som forældre måske fået at vide, at han er svær at motivere. Problemet er at denne elev bliver kun motiveret af opgaver han i forvejen finder interessante resten er han ligeglad med.

Hans største udfordringer i skolen:

Han kommer bagud
Han forstår ikke hvordan man arbejder med en opgave som kan synes ”kedelig”
Han lærer ikke at man kan tilegne sig al slags viden
Han løser kun opgaver med minimal indsats
Han tror at det er andres opgave at gøre arbejdet meningsfuldt for ham.
De udfordringer barnet har som holder ham eller hende tilbage kan arbejdes med af jer forældre. Det kræver nok noget hårdt arbejde i en periode men så kan man også hjælpe ens barn slippe det der er med til at holde dem tilbage fra at lære så meget som de overhoved kan. Hvis du missede mit indlæg om rodehoved så læs med her og her

Har i brug for hjælp? Send en mail til min brevkasse.