Kategori: Blog

Er dit barn doven i skolen?

Glemmer dit barn at arbejde i timerne? Så er han måske det jeg kalder “doven”

Idag har jeg skrevet om en bestemt elev type jeg kender rigtig godt fra skolen. Jeg kalder ham doven. Ordet doven er ikke ment negativt, det er ment objektivt. Jeg kunne også have kaldt ham den umotiverede for det er også, hvad han er. Jeg kan bare bedre lide doven. For i ordet doven ligger ansvaret for for at ændre sig hos eleven, hvorimod i umotiveret ligger ansvaret for ændring af adfærd ude fra fx hos læreren.

Kan du genkende disse træk?

Nedenfor er nogle af de karakteristika jeg har observeret hos denne elev type, det skal dog for god ordens skyld lige siges at denne liste ikke er en komplet beskrivelse af et barn men nogle karakteristika som man udvælge fra :

  • Han synes, skolen er kedelig
  • Han synes, næsten alle opgaver læreren kommer med er kedelige
  • Han forventer, at det er læreren som ”putter” viden ned i hoved på ham, det vil sige han forventer ikke at skulle arbejde for at lærer noget, hvis han ikke lærer noget er det læreren, som er dårlig.
  • Han bliver kun motiveret af opgaver, der falder i hans interesse, fx lav et rollespilssværd, byg en by i lego eller minekraft, eller matematik rundbold.
  • Han kommer ikke i gang med opgaverne og har ikke rigtig hørt gennemgangen
  • Han yder altid kun minimal indsats og bliver sur når læreren beder han uddybe en opgave eller lave noget om som er forkert eller ikke pænt nok skrevet.
  • Han springer over hvor gærdet er lavest
  • Han er ikke god til at arbejde i grupper.
  • Han byder sjældent ind med noget i klassen
    Han skal “piskes” til at arbejde
  • Han er ikke stærk fagligt
  • Han har ofte tegninger og kruseduller i sine bøger.
  • Han snakker ofte med sidemanden.

Denne type elev er sikkert lige dele frustreret over ikke at kunne mestre opgaverne som han er doven. De to virker som en ond spiral på hinanden. Skolen vedkommer ham ikke, med mindre læreren vælger et emne eller en opgave som falder præcis i hans smag. Ofte har i som forældre måske fået at vide, at han er svær at motivere. Problemet er at denne elev bliver kun motiveret af opgaver han i forvejen finder interessante resten er han ligeglad med.

Hans største udfordringer i skolen:

Han kommer bagud
Han forstår ikke hvordan man arbejder med en opgave som kan synes ”kedelig”
Han lærer ikke at man kan tilegne sig al slags viden
Han løser kun opgaver med minimal indsats
Han tror at det er andres opgave at gøre arbejdet meningsfuldt for ham.
De udfordringer barnet har som holder ham eller hende tilbage kan arbejdes med af jer forældre. Det kræver nok noget hårdt arbejde i en periode men så kan man også hjælpe ens barn slippe det der er med til at holde dem tilbage fra at lære så meget som de overhoved kan. Hvis du missede mit indlæg om rodehoved så læs med her og her

Har i brug for hjælp? Send en mail til min brevkasse.

Penalhuset er vigtigt

Derfor er penalhuset meget vigtigt

Hvordan ser dit barns penalhus ud?

For førskolebarnet er skoletasken og penalhuset noget af det aller vigtigste, det er hele essensen af forberedelsen på at skulle i skole, begge dele bliver nøje udvalgt og står og venter sommerferien igennem.

Men efter det første skoleår mister både tasken og penalhuset ofte sin magi og bliver til det som de egentlig er. Arbejdsredskaber. Det er her problemet opstår, netop penalhuset, som sjældent får opmærksomhed, er det vigtigste arbejdsredskab dit barn har med i skolen hjemme fra. Det er et arbejdsredskab, som dit barn har brug for og bruger hver dag. Det SKAL være i orden. Ellers er dit barn i skole uforberedt og uden sit vigtigste arbejdsredskab. Børn smider ting væk, blyanter bliver lånt ud, viskelæderet forsvinder, tusserne holder op med at virke ovs. og det sker oftere end vi som forældre tror. For børnene bliver bedt om at låne ud til hinanden, hvis der er en som ikke har orden i penalhuset. Derfor er man nødt til at tjekke ofte, også selv om man ikke har et barn som normalt mister sine ting. Ved at hjælpe dit barn have styr på sine ting, hjælper du de andre i klassen til ikke at skulle låne deres ting ud og også læreren, som ikke skal bruge tid på at sørge for, at der bliver lånt blyanter, farver, blyantsspidsere og så videre ud. For det skal nemlig ikke kun lånes ud det skal også afleveres igen og det kan godt tage tid:) Især når Caroline ikke synes at den blyant Emilie afleverede var den samme som hun lånte ud.

Jeg giver senere idag forslag til, hvordan et penalhus i indskolingen skal se ud, og hvad der skal være i det og hvad der skal være i orden HVER dag.

46144148 - blue pencil-case isolated on a white background

 

Det er som jeg har skrevet herinde mange gange død og pine nødvendigt at du tjekker dit barns penalhus ofte, gerne hver dag, men i hvertfald en gang om ugen.

Sørg for at dit barn ikke kommer i skole uden spidse blyanter og viskelæder.

Sådan hjælper du dit rodehoved

Praktiske ting i kan gøre hjemme

10262006_m

Er dit barn et rodehoved?  Jeg deler min bedste lærer tips til, hvordan du kan hjælpe. Mine tips er ting jeg har bedt forældre gøre hjemme, hvis jeg har oplevet at deres barn mangler struktur og styr på sine ting. Det er rigtige råd, der er afprøvet på rigtige familier, råd som du kan bruge på dine børn idag.

Jeg har kendt mange elever, som var nogle rodehoveder, og jeg har fundet ud af, at man både som lærer og forældre forsøger at hjælpe barnet ved at hjælpe dem finde deres ting som er væk, låne dem en bog når bogen ligger hjemme eller tage en ny kopi af opgaven som blev væk. Ved at hjælpe barnet på den måde fastholder man dem i deres dårlige adfærd den adfærd, der er med til at holde dem tilbage. I stedet skal barnet lære nogle strategier til at holde styr på sine ting, og det er her, du som forældre kommer på arbejde.

Listen med råd nedenfor er en inspiration, man kan plukke og afprøve som det passer en. Hvis du har brug for specifik hjælp til dit barn så kontakt mig endelig i min brevkasse.

Sådan hjælper du dit rodehoved:

  • Se på skole skema både morgen og aften og få dit barn til at gentage hvilke fag han skal have næste dag både morgen og aften.
  • Pak taske HVER dag, det vil sige ryd ud i tasken. Tag alt ud som ikke skal bruges, det gælder også småting som pinde, slikpapir, tegninger, biblioteksbøger ovs. Tasken skal kun indeholde det som skal bruges dagen efter. Husk også at tjekke at penalhus har det, der skal være i et penalhus.
  • Giv bøgerne forskelligt farvet bogbind. På den måde kan eleven let kende bøgerne fra hinanden når de ligger nede i tasken, og kan hurtigt tage dem op og være med i timen. Husk at få eleven til at gentage hvilken farve der hører til hvilket fag, hvis han ikke kan det så virker farverne ikke. Man kan evt. fortælle læreren om farverne. Jeg havde selv en elev, hvor jeg sammen med forældrene brugte det farvede bogbind. Bøgerne fik hver sin farve og så satte vi et lille skilt fast på hans bord med farverne og hvilke fag de passede til. På den måde kunne mit rodehoved let blive mindet om hvilken bog der skulle op af tasken.
  • Få dit barn til at fortælle dig hvilke bøger der hører til i hvilke fag.
    Hvis ikke dit barn har en mappe til løse papirer, så køb en og bed ham om at lægge løse papirer ned i den, og så må i kigge i mappen sammen om aftenen og finde ud af hvor de forskellige papirer hører til.
  • Forvent mere af dit barn hjemme. Bed ham om at rydde op på værelset, lægge vasketøj sammen, tømme opvaskemaskine. Alle disse huslige pligter hjælper dit barn til at overkomme en svær opgave, en opgave der kræver struktur og orden. Husk ikke at hjælpe dit barn undervejs, med mindre de går helt i stå. Det vigtige er at de kæmper med opgaven og oplever at komme igennem det som er svært SELV.
  • Forvent at dit barn selv husker sine ting når i skal ud af døren. Jakke, sko, ipad, nøgler ovs. Hvis du altid minder ham om det eller husker ham på det, så lærer han ,at det er det voksne gør, de minder en om alt det man skal huske, og hjælper en huske det. På den måde fastholder man ham i den dårlige adfærd.

Det kræver meget af dig som forældre at ændre dit barns adfærd, men jeg ved, at hvis du holder fast i struktur og gentagelser og tør insistere på mere selvstændighed hjemme smitter det af på skolen. Hvis du bruger lang tid på at forberede dit barn på skoledagen vil han også møde meget mere forberedt op. Og øvelserne i selvstændighed og i at huske egne ting, vil ligeledes smitte af på skolen.

Held og lykke.

Er dit barn et rodehoved?

Sådan kender du dit rodehoved

Nogle børn har det svært i skolen, fordi de falder ind under det, jeg kalder et rodehoved. Rodehoved skal i denne sammenhæng ikke forstås negativt, men som en adfærd nogle børn har, der er med til at holde dem tilbage og afholde dem fra at få succes i skolen.

Er dit barn et rodehoved? Måske kan du genkende nogle af de karakteristika nedenfor. Listen er ikke ment som en defintion af en bestemt type elev, men en måde at undersøge, hvor et bestemt barns udfordringer ligger, og hvordan man hjælper netop ham eller hende.

Kan du genkende noget af det?

Han har ikke styr på sine bøger, nogle gange er de i tasken nogle gange i skolen
Han har ikke sit penalhus med i skole
Han kan ikke finde de opgaver han arbejdede med i går
Han kan ikke huske hvad timen handlede om i går
Han kan ikke fortælle, hvad de lærer i skolen i øjeblikket
Han har kruseduller og huller i sine bøger
Hans taske flyder med krøllede papirer og opgaver og andet han har fundet.
Han afleverer ikke kvalitets arbejde
Han springer over hvor gærdet er lavest
Han lytter ikke i starten af timen.
Han er sød og kan sagtens indgå i klassens regler.
Læreren roser ham
Han har venner i klassen
Han er god til at finde på lege og har en livlig fantasi
Denne er ofte stille i timerne, og forstyrre ikke, opfører sig godt i klassen og er en god ven. Men han har ikke styr på sine ting, alt roder og er væk. Han kan ikke finde det vi lavede i går, og han kan heller ikke huske det. Papirer bliver væk og bøger bliver væk.

 

Hvorfor er det et problem at være et rodehoved?

Et barn der har rod i sine ting bliver let udfordret i skolen, fordi han ikke kan finde sine ting. Han har brug for struktur sådan at han kan se tilbage i opgaver fra de forgangne timer og huske, hvad det handlede om. Sådan at han let kan finde sine bøger. Når der er rod omkring en elev bruger han enormt meget energi på at få “styr” på det.

Denne elevs største udfordring er altid at være bagefter, ikke kun fagligt men simpelthen fordi han bruger længere tid på at blive klar og finde sine ting. Jeg skrev tidligere om, hvor vigtige de første ti minutter af timen er, hvis du ikke fik læst det så læs med her. Eleven som er et rodehoved bruger tit de første ti minutter på at lede efter sine ting, måske er han endda nødt til at gå rundt i klassen og lede. Det fjerner hans opmærksomhed fra det vigtige læreren siger ,og han kommer til at skulle arbejde endnu hårdere for at forstå hvordan opgaverne skal løses.

Et andet problem denne type elev ofte har er, at deres løse papirer bliver væk. Det er et problem da læreren selvfølgelig forventer at eleverne kan passe på en opgave enten i tasken eller i en mappe. For rodehoved bliver opgaven ofte væk, måske i bunden af tasken, måske under bordet, måske i en forkert mappe måske i skraldespanden. Problemet opstår i næste time når der skal arbejdes videre med opgave for så er den væk og så skal han starte forfra, hvor de andre elever måske er ved at være færdige og videre til næste opgave.

Er du forældre til et rodehoved? Læs mere her på bloggen hvor jeg fortæller, hvordan du kan hjælpe.

Hvis du har spørgsmål om dit barn er du også velkommen til at sende mig en mail lige her,

Derfor skal dit barn især høre efter i starten af timen

Hører dit barn særligt efter i starten af timen?

Det vigtigste tidspunkt er starten af timen og det er her dit barn især skal høre efter. Det er her han eller hun skal være særligt opmærksom. For det er her læreren fortæller, hvad der skal ske, hvilke opgaver der skal laves, hvordan de laves, og hvad det er meningen, eleverne skal lære.

Desværre fortæller min erfaring mig at der er rigtig mange elever, som ikke er særligt opmærksomme i starten af timen. Og det kan være grunden til, de ikke får det ud af timen som de burde eller kunne.

Og det er lige netop det, der er problemet.

Får dit barn det ud af timen som de burde eller kunne?

Ikke at høre efter i staren af timen skaber forvirring for dit barn

Der kan være mange grunde til, at elever ikke er opmærksomme og hører efter i starten af timen. Nogle af dem kan læses her.

  • Ikke at høre efter i starten af timen svarer til, ikke at se starten på en film – hvis man ikke ser starten på filmen skal man bruge ekstra energi på at finde ud af, hvad den handler om.
  • Ikke at høre efter i starten af timen svarer til at springe de første sider over i en brugsanvisning fra IKEA – så bliver det rigtig svært at samle skabet.
  • Ikke at høre efter i starten af timen svarer til, at komme for sent til et møde og ikke høre dagsordenen.

Fælles for ovenstående eksempler er, at man skal bruge ekstra energi på at regne ud, hvad der sker, hvad man skal, hvad meningen er – det er det samme for dit barn i skolen.

Det er vigtigt at høre meningen med timen ellers ved man ikke hvad man arbejder hen imod.

Læreren har altid et mål med timen, noget eleverne skal lære eller øve sig på at blive bedre til. Hvis dit barn er for optaget af noget andet, eller ikke evner at lytte på en besked længe af gangen får han eller hun ikke fat i målet og meningen. Og det bliver svært at arbejde med opgaverne, for hvad arbejder man for?

De første 10 minutter af timen er de vigtigste. Det kan være mange forskellige ting som udfordrer dit barn. Måske manglende opmærksomhed, en modstand mod at knokle med noget som er svært, dårlig selvværd, manglende selvdisciplin, eleven er ikke i stand til at lytte til en besked, eleven har rod i sine ting eller mange andre.

Er dit barn særligt opmærksom i starten af timen?

Ps: og så kan man da sidde og tænke, nåh ja læreren forklarer det vel bare igen. Men det er at ville styre læreren og det kan man ikke. Men du kan styre dit barn og sørge for at han eller hun er særligt opmærksom i starten af timen.

Har dit barn brug for hjælp til at være særligt opmærksom i starten af timen?

Skriv en mail lige her og fortæl mig om dit barn, så vil jeg give gode råd til at komme videre. Du er også velkommen til at sende en sms og jeg vil ringe dig op

 

Maria baldus

God i skolen

Se hvad man skal kunne inden 0. klasse

Overgangen fra børnehave til 0.klasse er stor, kæmpe stor. Dit barn går fra at være en del af en lille børnegruppe, til en del af en klasse med 25 andre elever. At starte i 0.klasse stiller derfor nogle helt nye krav til barnet. Det er nemlig ikke lige så nemt at få voksen hjælp som i børnehaven, og der er heller ikke lige så mange ting man kan få hjælp til.

Lærerene og pædagogerne i skolen forventer en vis grad af robusthed, selvstændighed og selvhjulpenhed fra dit barn.

Mit bedste råd til dig er derfor at se på listen nedenuden er begynde at øve hjemme allerede inden skolestart.

Du er dit barns bedste lærer

Jeg er af den klare opfattelse at du er dit barns bedste lærer. Det er du fordi det er dig som kender dit barn aller bedst, det er dig som bedst ved, hvad dit barn kan i forvejen, hvad der udløser konflikter og hvad der bedst motiverer.

Jeg har skrevet en bog om dette til dig som er skoleforælder eller kommende skoleforælder. Den hedder “STØT DIT SKOLEBARN – en forældreguide” og kan købes her. I bogen finder du mine bedste lærer råd, komplette forældreguides, lektietricks og viden om hvordan man bedst taler med sine børn om det der sker i skolen. Kort sagt en manual til skolesucces, og det bedste er at den kun koster 149 kr.

KØB BOGEN HER

Nedenfor kan du læse en liste over ting som er gode at kunne inden skolestarten i 0. klasse, listen kan i øvrigt også ses her:

FÆRDIGHEDER
Færdighederne fortæller noget om børns parathed til at begynde i børnehaveklasse. Barnet må gerne kunne:

      • Lege med andre børn.
      • Deltage i fælles aktiviteter.
      • Forstå fælles opgaver og fælles budskaber.
      • Kende og bruge de almindelige sociale hilsener: goddag, farvel og lignende.
      • Hoppe på ét ben, hinke, rulle, kaste og gribe.
      • Have en vis grad af selvstyre: at kunne overskue og planlægge i et vist omfang.
      • Forstå instruktioner i nye lege og ukendte aktiviteter.
      • Være selvhjulpet, for eksempel kunne klare af- og påklædning selv.
      • Knappe knapper, binde snørebånd, bruge lynlås.
      • Klare toiletbesøg selv.
      • Hjælpe med enkle opgaver derhjemme.
      • Tale forståeligt.
      • Gentage simple sætninger.
      • Være med i en samtale om et simpelt indhold.
      • Kende sange og rytmer.
      • Lytte til højtlæsning.
      • Genfortælle dele af en historie, som det har lyttet til.
      • Selv fortælle en lille historie.
      • Vide hvordan man læser i en bog.
      • Kende til basal brug af en computer.
      • Have basalt kendskab til at søge på internettet.
      • Udtrykke sine ideer og behov over for andre.
      • Holde på en blyant med to fingre.
      • Kende de mest almindelige farver.
      • Kende og tegne simple figurer som f.eks. firkant, trekant, cirkel.
      • Tegne et menneske.
      • Skrive deres eget navn.
      • Tælle til 10 og forstå antal op til 10.
      • Klippe med en saks
      • Sidde stille i 20 minutter.

Jeg har også skrevet om emnet i et andet indlæg om overgangen fra børnehave til skole her og her.

Forældrerådgivning

Oplever du at skolestarten har været hård ved dit barn? Måske trives han ikke så godt i indskolingen som du havde håbet? Jeg har stor erfaring med at rådgive forældre i min forældrerådgivining. Her tager vi udgangspunkt i jeres barns situation og det som bekymrer jer. Her på siden kan du læse om de 7 mest almindelige skoleudfordringer, måske kan du genkende dit barn i et af dem.

Ønsker du en uforpligtende samtale, hvor vi afklarer om forældrerådgivning er noget for dig? Så er du velkommen til at kontakte mig her. 

 

Maria Baldus

God i Skolen

 

Guide: Sådan forbereder du dig på skole-hjem samtalen

Forbered dig godt på skole-hjem samtalen

Skoleåret er i gang og det betyder også at den første skolehjem samtale ikke ligger alt for langt ude i fremtiden. Jeg giver gode råd til, hvordan man med fordel kan forberede skole-hjem samtalen i god tid og få så meget ud af de 15 minutter som overhoved muligt

Rigtig mange indskolingsforældre, er meget optagede af trivsel, og det er rigtig godt men det er en god ide at have øje på det faglige også.

Læs videre

Tip Gratis Bog: Mit barn skal i skole

Så velkommen til skoleverdenen, du er nu skoleforældre. Det er vidunderligt når de små skal starte i skole, men også helt nyt. Bogen Mit barn skal i skole, er rigtig god i den forbindelse. Den kan svare på en masse af de spørgsmål som forældre kan have i forbindelse med skolestart. Og det bedste er, at den kan læses online lige her.

Læs videre