Kategori: Blog

Problemer i matematik – her er løsningen!

Har dit barn problemer i matematik? Kæmper han eller hun med matematiklektierne eller har dit barn måske helt givet op?

Læs Carlas historie her!

Rigtig mange børn har problemer i matematik. Det skyldes ofte at basis færdighederne ikke er på plads. Basis færdighederne er den basale talforståelse, og så at kunne hovedregne. Det kalder jeg for basis matematik, altså en forståelse af titalssystemet og at kunne regne simple plus og minus stykker som 7+8 og 12+9 og 17-4 ovs. ud i hoved uden at tælle på fingre og uden at tænke særlig længe over det. Hvis man ikke kan det i 4. klasse vil man ofte have problemer i matematik.

Læs hvorfor matematik ofte bliver svært i 4. klasse.

Har dit barn problemer i matematik?

Hvis du har et barn som kæmper med ovenstående basis matematik og har problemer i matematik, så har jeg løsningen til dig. Matematikboost.

Vil du høre om matematikboost er løsningen for dit barn? Send mig en besked så ringer jeg til dig!

Matematikboost er et kombineret rådgivnings og online træningsforløb, hvor du modtager rådgivning samtidig med at dit barn træner matematik ved brug af et fantastisk effektivt program, som hedder Matematikleg Flex. Denne kombination af rådgivning og træningen er unik fordi den sikrer at dit barn får det maksimale ud af sin matematiktræning.

Matematikler Flex – en del af matematikboost

Læs mere om Matematikleg Flex

Matematikler Flex er et online træningsprogram udviklet af forskere med det formål at styrke deltagerens basis matematik, ud en viden om, at når basis er på plads, så kan barnet bygge nyt og sværere matematik ovenpå. Programmet er enestående fordi det er adaptivt, det vil sige at det tilpasser sig det enkelte barns niveau, man bliver altså udfordret lige præcis der, hvor man er. Opgaverne er ikke for svære og de er ikke for lette. Inden for læringsteori kalder man det sted, hvor man lige akkurat kan løse en opgave for zonen for nærmeste udvikling, og det er der man skal være hvis man vil udvikle sig og lære nyt.

Dette program finder automatisk det sted, hvor barnet lige akkurat kan og sikrer derved udvikling.

Synlig progression = mere læring

Indbygget i Matematikleg Flex er der et statistik program som synliggør barnets progression både til gavn for forældrene men også for barnet selv. Det er enormt motiverende for børn at se deres egen udvikling. Det har undersøgelser vist er en af de allermest virksomme strategier for at sikre mere læring, du kender det sikkert fra skolen – synlig læring.

Problemer i matematik kan løses

Når et barn har problemer i matematik, er det så vigtigt at få basis matematikken på plads. Der er ingen ved uden om. Man kan sammenligne det med at lære at læse. Forestil dig at dit barn kun kan 2/3 af alle bogstaverne, hun kender kun 2/3 af bogstavernes lyde og udseende, resten kender hun ikke. Hun vil kunne læse nogle ord, måske gætte andre, men rigtig læse det kan hun ikke. Ikke før hun lærer de sidste bogstaver at kende. Det er det sammen med matematik, man er nødt til at kunne basis matematikken før man kan bygge mere på, når man ikke kan basis vil man ikke kunne udvikle sig i matematik og undervisningen og opgaverne vil blive sværere og sværere, og til sidst vil man måske give op. Men der er en måde at indhente det tabte på nemlig med matematikboost.

Hvis du er interesseret i at høre om matematikboost passer til dit barn så send mig en mail, så ringer jeg til dig og fortæller meget mere.

Carla var “dårlig til matematik”

Kæmper dit barn med matematikken? Har dit barn tanker som “Jeg er dårlig til matematik”? Hvis dit barn har svært ved matematik, så kan Carlas historie måske inspirere dig.

Carlas mor ringede til mig i efteråret og fortalte om hendes datters problemer med matematik. Carla gik i fjerde klasse og var egentlig glad for skolen men hun havde mistet selvtilliden sagde hendes mor, og nu synes hun selv, at hun var dårlig til matematik. Hun blev ked af det, når de skulle lave matematiklektier, hun gik i stå, og gav op bare hun så opgaverne. Carlas mor havde prøvet at hjælpe hende, så godt hun kunne, men nu var også hun kørt sur i det. Så meget, at hun havde givet op, indrømmede hun overfor mig i telefonen.

Problemer med matematik

Jeg har skrevet mere om problemer med matematik her

Til sidste skole-hjem samtale havde Carlas matematiklærer udtrykt bekymring for Carlas matematikfærdigheder. Hun kunne ikke følge med længere. De var gået igang med at lære gange algoritmen, altså en gange metode for, hvordan man ganger 23 med 47 fx. Det var umuligt for Carla, for det første, fordi hun ikke kunne den lille tabel (1-10 tabellen), men også fordi hun havde problemer med plus og minus. Hun var afhængig af at tælle på fingre. Lærerene fortalte Carlas mor, at de havde indstillet hende til ekstra matematik. Det blev mor glad for, men hun ville gerne støtte sin datter yderligere. Derfor ringede hun til mig.

I 4. klasse ændrer matematikken sig, den bliver sværere fordi matematikken er “pakket ind” i tekst. Det har jeg skrevet mere om her.

Sådan hjalp matematikboost Carla

Køb et matematikboost forløb hos God i skolen

For at hjælpe Carlas selvtillid i matematik besluttede hendes mor at købe et matematikboost forløb.  Matematikboost er en kombination af telefonrådgivning og adgang til matematikleg flex, som er et matematikprogram der bruges til børn som trænger til at styrke deres matematikfærdigheder. Du kan læse mere om matematikleg flex her . 

Matematikler Flex er enestående, fordi det er adaptivt, det vil sige, at det tilpasser sig præcis til dit barns niveau og udfordrer ham eller hende præcis på deres niveau. Det kan du læse mere om her (Link kommer snarest)

Selvtilliden stiger

Carla konklede med matematikleg flex i 5 uger, og i løbet af de 5 uger steg hendes selvtillid, i takt med at hun forbedrede sig. Forbedringen er synlig i matematikprogrammets statestikfunktion. Carla følte sig ikke længere dårlig til matematik. Hun havde også mere mod på matematik lektierne og arbejdede mere selvstændigt. Da perioden var slut behøvede Carla ikke længere ekstra undervisning i matematik. Matematikleg Flex havde styrket hendes basale matematikfærdigheder, som havde givet hende det boost, som gjorde at hun begyndte at udvikle sig.

Er du interesseret i at høre mere om matematikleg Flex, og om forløbet oaser til dit barn? Så er du velkommen til at sende mig en besked, så ringer jeg til dig!

Mit barn har dårlig arbejdshukommelse

Dette er en mors personlige beretning om hendes søn og om hvordan dårlig arbejdshukommelse påvirker hans skolegang.

“Konrad bliver født i 2005, og er en helt normal og glad lille baby, der spiser og sover og trives. Vi er lykkelige for han er vores første barn. Han er nysgerrig og interesseret i al ting, vil rigtig gerne undersøge og lege. Men han er ikke så smart, det opdager vi hurtigt. Han er ikke typen der “regner” den ud, og set i bakspejlet har det måske noget med hans arbejdshukommelse at gøre. Måske har det ikke, måske er det bare, sådan Konrad er.

Hvad er dårlig arbejdshukommelse? Læs det her.

Da Konrad begynder i børnehave, bliver vi af børnehaven gjort opmærksomme på, at han er meget styret af, hvad det er for en aktivitet, han laver mere end, hvem han laver den med. Det betyder, at Konrad egentlig var ligeglad med, hvem han legede med, bare de legede det, han ville. Andre børn ville typisk helst vil være sammen med deres venner, og så forhandler de sig frem til, havd de skal lave. Det tænkte vi selvfølgelig over, men ikke mere end det. Børnehaven var ikke bekymrede, og Konrad havde en ven, som heldigvis gad de sammen ting som ham. Tiden gik og Konrad udviklede sig til en dejlig modig, nysgerrig og vidensbegærlig lille dreng. Han elskede fagbøger, og ville bare vide mere om alt. Han var god til at lege og elskede at bygge med LEGO.

Skolestarter giver problemer

Op mod skolestart ligger vi igen mærke til, at han ikke er helt som andre børn, det er svært at få ham engageret i bogstaver og tal. Han kan dårligt genkende alfabetet og bliver nærmest sur, når man forsøger at få ham til at lære tal ovs. Men altså, han er jo også en dreng, og drenge kan være lidt mere umodne. Han er jo så vidensbegærlig, så vi tænkte ikke, at der var nogle problemer med at lære noget.

I skolen går det langsomt, og vi opdager at læsning er et problem, han er slet ikke interesseret i at lære at læse, og gider heller ikke øve sig. Det motiverer ham ikke. I indskolingen er det meget forskelligt, hvor hurtigt børn lærer at læse, for nogle børn tager det længere tid, og for andre går det meget hurtigt. Og det er helt okay.

Konrad bliver tit skældt ud af lærerene og kommer næsten dagligt i konflikter i skolegården. Han kommer sur ind fra frikvarter, og har altid mange historier om, hvad de andre børn har gjort. Han har svært ved at se, sin egen andel i konflikten. Det oplever vi også hjemme, hvor Konrad ofte er i konflikt med sin lillebror. Konrad har ikke en “rigtig” ven i klassen, men vi gør selvfølgelig en masse for at han har legeaftaler alligevel. Når han er hjemme er han sød og stille og rolig, lige indtil vi stiller krav til ham, så bliver han sur og frustreret. Fordi han ikke har kunne klare dem – har vi senere fundet ud af, men det vidste vi ikke der, så vi kom også til at skælde ham meget ud.

Også hjemme oplever vi en dreng som glemmer

Der hvor han ofte kom i problemer, var i simple rutiner. Morgenrutinerne, aftenrutinen eller når der skulle laves lektier. Vi oplevede simpelthen at han glemte, hvad han skulle. Ryd op, Vask hænder, og kom ind og spis var svært at huske. Han gik i stå eller vaskede ikke hænder. Det gjorde desværre, at vi hele tiden irettesatte ham, fordi han ikke kunne klare simple ting som hans lillebror sagtens kunne.

Det var det samme lærerene oplevede i skolen. Konrad hørte ikke efter, han gik i stå, han kunne ikke huske, hvad opgaven gik ud på, han vidste ikke, hvor i bogen vi var nået til. Noget som lige var blevet gennemgået, som han havde forstået den ene dag, var fuldstændig væk den næste.

Skolen opdager den dårlige arbejdshukommelse

Har du brug for at tale med en professionel om dit barns dårlige arbejdshukommelse? Læs mere her.

Konrad er nu nået til mellemtrinnet, han er fagligt bagud både i dansk og matematik. Men ikke nok til, at der gøres en egentlig indstats. Vi kæmper for, at han skal ordblindetestes, og endelig i 4. klasse bliver han det. Skolen spørger om de må lave en WISC test for at se, hvad det er som udfordrer Konrad, stikker det måske dybere end ordblindhed?

Dommen er klar Konrad har dårlig arbejdshukommelse. Meget dårlig endda. En WISC test er en intelligenstest, som måler barnets intelligens på flere parametre blandt andet arbejdshukommelse. Konrad var normal begavet, men med meget dårlig arbejdshukommelse. “Så det er derfor han lærer så langsomt” siger skolen. Og så siger de ikke mere.

Vores barn har dårlig arbejdshukommelse, og vi aner ikke hvad vi skal gøre. Det virker heller ikke som om skolen ved, hvad den skal gøre. Konrad lærer langsommere end andre børn, og der er ingen hjælp at hente.

Har dit barn dårlig arbejdshukommelse? Her er hvad du selv kan gøre.

Først troede vi ikke vores egne ører. Konrad kunne da godt huske. Han kunne huske alt muligt fakta om alt muligt. Når han gad kunne han sagtens huske, det var bare bogstaver og tal, han ikke var motiveret for. Men når vi tænkte efter begyndte brikkerne at falde på plads. Det er ikke fordi han ikke kan huske sagde skolepsykologen, han lærer bare langsommere end andre børn, fordi hans arbejdshukommelse er belastet.

Vi føler os kede af det, frustrerede, alene og svigtet af skolen. Vi aner ikke, hvordan vi skal hjælpe Konrad. Det er efterhånden så svært at få ham til at arbejde med skoleopgaver og læsning, at vi har givet op. Ja, det lyder ikke så godt, men det har vi. Vi orker ikke flere kampe, og når han skal lave lektier skal vi starte forfra med at undervise ham i lektien for han aldrig kan huske noget. “

Konrad og hans mor og far har fået nogle værktøjer af mig til at støtte Konrad i at lære at lære med hans dårlige arbejdshukommelse. De kæmper stadig .

Har du brug for hjælp? Jeg hjælper forældre til børn med dårlig arbejdshukommelse, med at forstå hvordan deres børn lærer og med at skabe nogle rammer hjemme som støtter arbejdshukommelsen. Har du brug for hjælp? Skriv til mig her.

Privat matematikundervisning af Maria Baldus

Garanteret matematikløft

Overvejer du at hyre en lektiehjælper til dit barn? Jeg tilbyder som noget helt nyt privat matematikundervisning. Jeg kalder det garanteret matematikløft for børn. Det er et kursus, hvor jeg selv underviser. På den måde kan jeg garantere at dit barn rykker sig markant i matematik.

Læs mere om garanteret matematikløft her og tilmeld dit barn idag.

Meget mere end privat matematikundervisning og lektiehjælp

Garanteret matematikløft er meget mere end privat matematikundervisning. Det er et kursus som er specielt tilrettelagt dit barn, som sikrer at han eller hun rykker sig markant og som undervises af Maria Baldus, som har erfaring med at løfte børn med matematikvanskeligheder.

Vil du give dit barn mulighed for at være god til matematik?

Med privat undervisning i matematik har dit barn mulighed for at blive god til matematik. Det kan jeg garantere. Jeg kan garantere at dit barn får lært præcis det som han eller hun har svært ved. Det kan jeg fordi dette kursus er baseret på en førtest, som præcis angiver, hvad barnet kan og ikke kan. Det er den samme test som jeg hvet forår har brugt på mine elever i folkeskolen. Matematikundervisningen bliver herefter individuelt tilrettelagt ud fra testens resultat og når forløbet er slut tester jeg igen, sådan at progressionen er tydelig både for dig men også for dit barn.

Succes kræver en fælles indsats

For at lave et reelt markant løft, er man nødt til at gøre en kæmpe indsats. Et løft kommer ikke af sig selv, det kræver arbejde. Sådan er det nødt til at være. Derfor er en stor del af dit barns succes afhængig af dig. Der vil ugentligt være lektier, som støtter op om det der undervises i. Det er din opgave at sikre at dit barn laver lektierne.

Er du nysgerrig på at høre nærmere? Send mig en besked og jeg ringer dig op!

Sådan gør jeg

  1. Matematiktest: Dit barn får en før test baseret på han eller hendes klassetrin som klarlægger, hvad han eller hun kan og ikke kan i matematik. Undervisningen bliver tilrettelagt sådan at det han eller hun ikke kan styrkes.
  2. Forældersamtale: Du inviteres til en forældersamtale, hvor testens resultat gennemgås og vi taler om, hvordan dit barn bedst arbejder og lærer, samt om hvad din rolle vil være i forløbet.
  3. Undervisning i 1,5 måned hver onsdag kl.16-17.30
  4. Forældersamtale: Hvordan arbejder dit barn? Hvordan går det med hjemmearbejdet? Er der noget du gerne vil have svar på?
  5. Undervisning i 1,5 måned hver onsdag kl. 16-17.30
  6. Sluttest: samme test tages igen, sådan at progressionen bliver tydelig.
  7. Forældersamtale og evaluering: testens resultat fremlægges og vi taler om, hvor langt dit barn er nået, om om hvordan i hjemme kan arbejde videre.

Der er 7 ledige pladser

Der er syv pladser på kurset som starter op april 2019. Det er min erfaring som underviser i specialpædagogik at det kan være gavnligt med et lille hold elever, modsat en til en undervisning. Det kan være svært og en smule intimiderende at sidde alene med en voksen i 1,5 time. Hvorimod når der er flere børn sammen opstår der sammenhold, lidt god arbejdssummen og en følelse af ikke at være overvåget hele tiden. Samtidig er det en situation som alle børn kender fra skolen, nemlig at man sidder og arbejder med opgaver mens en lærer går rundt. Jeg ved af erfaring, at når opgaverne er nøje udvalgt ud fra den enkelts kompetencer arbejder børnene godt. Og så hænger det sådan sammen at for at lære er man nødt til selv at arbejde, en lærer kan anvise og hjælpe men barnet er nødt til at arbejde med opgaverne selv. Det giver læring og det giver gode arbejdsvaner som kan tages med direkte i skolen.

Problemer i 0.klasse: at løse en opgave.

Kan dit 0.klasses barn løse en opgave?

Jeg har tidligere skrevet om problemer i 0.klasse lige her.

Noget andet som kan give problemer i 0.klasse, er når man som barn ikke har lært at sidde stille og modtage og løse en opgave. Det at kunne sidde stille og løse en opgave, som måske ikke er det, man selv lige havde lyst til er RIGTIG svært. Ikke desto mindre er det, det som skoledagen er fyldt med. Når man har svært ved at sidde og løse en opgave vil man naturligt opleve en skoledag med flere irettesættelser, end de børn som godt kan. Læreren er nødt til at rette på barnet, for at få ham eller hende til at gøre det, som er forventet af børnene i klassen, det er hun for at sikre at den samme læring foregår for alle børnene. Når man som barn oplever mange irettesættelser kan timerne blive et sted, man forbinder med at være forkert, med skæld ud, med en følelse af ikke at kunne det, som de andre kan. Og så kan der opstå problemer i 0.klasse. Men bare rolig det kan læres. Det kan læres at løse en opgave.

Har du brug for hjælp til at lære dit barn at sidde stille og løse en opgave? Send mig en besked så ringer jeg dig op og vi kan aftale et møde.

Vil du læse mere om hvordan jeg hjælper? Så kan du gøre det her!

Sådan hjælper du hjemmefra

Det første skridt til et godt skole-hjem samarbejde, som du selv kan tage, er at bakke op om skolen og dens forventninger i ord og handling. På den måde viser du dit barn, at du og skolen er enige i de forventninger og krav der nu er til barnet efter, at det er blevet et skolebarn. Rent praktisk betyder det, at du stiller barnet små opgaver som kræver at man sidder stille og at du holder fast i at de skal løses. Jeg har lavet en liste med forslag nedenunder.

  • Tømme opvaskemaskine
  • Smøre madpakke
  • Fylde opvaskemaskine
  • Lave en hel perleplade efter en bestemt anvisning
  • Tegne en tegning efter en bestemt anvisning, fx tegn en bondegård, som skal fylde hele papiret.

Vil du vide mere om, hvordan du øver dit barn i at sidde stille og løse en opgave? Så har jeg skrevet bogen “Støt dit skolebarn” den kan købes her.

Hvis man vil blive bedre til at score mål i foldbold…

Jeg plejer at sammen ligne med at score mål i fodbold. Hvis man gerne vil blive bedre til at score mål i fodbold, må man øve sig i at score mål. Det er en selvfølge, at hvis man gerne vil blive bedre til noget må man øve sig. Nogle gange får man ikke mulighed for at øve nok til fodboldtræning og så må man tage fritiden i brug. Det samme gælder naturligvis med alt andet man gerne vil blive bedre til. Så hvis dit barn skal blive bedre til at sidde stille og løse en opgave så må i øve det.

Har du spørgsmål eller tanker du gerne vil dele med en professionel, send mig en besked her.

Problemer i 0. klasse

Har dit barn problemer i 0. klasse?

Nogle gange er overgangen fra børnehave til skole svær, så svær at det giver problemer i 0. klasse. For børnene er det et ikke så godt mødet med skolen, og for forældrene er det ofte forbundet med sorg og frustration, når der er problemer i 0. klasse. 0. klasse skulle nemlig gerne være et år, hvor man langsomt vænner sig til skolen og dens krav, ikke et hvor kravene og skolen bliver en modstander, man skal bekæmpe.

Læs også mit indlæg: 0. klasse, det skal man kunne

Hvad siger børnehaveklasselederen?

I min nye bog “Når skolen er svær”, som kan købes hos forlaget Frydenlund til september, har jeg skrevet et kapitel om netop overgangen fra børnehave til skole. kapitlet handler om de krav, der er til børnene både fagligt og socialt og om, hvorfor mødet med disse krav kan give problemer. I den forbindelse har jeg interwievet en dygtig børnehaveklasseleder, som ligger vægt på evnen til at sige pyt.

Hun mener, at det, som ofte giver problemer i 0. klasse, er når børnene har svært ved at afvige fra planen. De holder fast i, at alt skal være som det plejer eller som læreren har sagt. Og selvfølgelig gør de det. For det er trygt og tryghed er nødvendigt i en ny verden, som skolen er for 0. klasses barnet. Men skolen forlanger også en grad af omstillingsparathed fra barnet, det er altså nødvendigt at kunne sige pyt.

Evnen til at sige pyt

Pyt med at der ikke blev tid til at lege frugtsalat alligevel”

“Nåh idag blev det ikke min tur, det gør det måske næste gang”

Øv min lærer er syg, men nu må jeg gøre som vikaren siger”

Man er altså med andre ord nødt til at kunne behovsudsætte, acceptere at ting ikke altid går som planlagt, og at andre voksne gør tingene på en anden måde. Det er svært, men det kan lade sig gøre. For de fleste børn kommer det helt naturligt, som en del af den læringsproces det er at starte i skole, men for nogle er det særligt svært. Hvad kan man gøre? Længere nede kommer jeg med nogle forslag til, hvordan man kan træne evnen til at sige pyt med sit barn.

Har du brug for råd og vejledning med en professionel? Send mig en besked og hør nærmere!

Sådan hjælper du hjemmefra

Det første skridt til et godt skole-hjem samarbejde, som du selv kan tage, er at bakke op om skolen og dens forventninger i ord og handling. På den måde viser du dit barn, at du og skolen er enige i de forventninger og krav, der nu er til barnet, efter at det er blevet et skolebarn. Rent praktisk betyder det, at du stiller barnet små opgaver, som øver barnets evne til at sige pyt og behovsudsætte ved, at skabe nogle situationer, hvor det er nødvendigt. På den måde kan du tage hånd om situationen, hvis dit barn har problemer i 0. klasse. Jeg har lavet en liste med forslag nedenunder.

  • Lad ikke altid barnet vælge først, når i skal have kage/mad/slik dvs. Det er godt at lære at man ikke altid kan få det største eller bedste. “Her hjemme skiftes vi til at vælge først, nogle gange er det mig, og nogle gange er det dig.”
  • Lad ikke altid barnet selv bestemme, hvad det vil se på ipaden. Det er godt at lære, at nogle gange ser vi ikke det, som jeg aller helst vil. Følg evt. op med sætningen “Her hjemme er vi alle med til at vælge, nogle gange er det mig, og nogle gange er det dig.”
  • Næste gang du ikke kan overholde en aftale, du har lavet med dit barn, (det sker for alle voksne, at de lover noget, de ikke kan holde) så hjælp dit barn til at sige pyt. Du kan fx sige “Jeg kan godt forstå du er ked af at vi ikke kan læse den lange godnat historie, men nogle gange går tingene ikke som vi gerne vil have, så må man sige pyt og være glad for den korte godnathistorie.” Livet er nogle gange sådan, at aftaler ikke kan lade sig gøre, det er okay for børn at opleve, så længe deres voksne viser dem, hvordan man kommer videre. Det er en meget vigtig egenskab i skolen.
  • Afbryd dit barns leg, hvis du har en huslig opgave dit barn kan hjælpe med. Det skal være en, som giver mening, og som bidrager til familien. Det kan fx være at hjælpe med at dække bord i forbindelse med aftensmaden. At blive afbrudt når man er igang med noget sjovt, sker også hele skoledagen igennem, og det skal man kunne tåle. Jeg mener selvfølgelig ikke, at man skal afbryde ALLE lege, men at når der er noget, som barnet kan bidrage med, så må det gerne det. Man kan jo lege videre efter borddækningen. Følg evt. op med sætningen “Her hjemme hjælper vi hinanden, og jeg har brug for din hjælp, så kan du lege videre bag efter.” Læs evt. mit indlæg om, hvordan du træner vedholdenhed med huslige pligter.

Vær på udkig efter …

Generelt kan det være en god ide at være på udkig efter de situationer, hvor man som forælder har indrettet hverdagen helt efter barnets behov. Det kan fx være, at man altid laver livretter til aftensmaden, at man altid henter lillesøster til sidst, at det altid er barnet, som sidder foran i bilen. At der altid er yndlings yoghurten i køleskabet, eller hvad det nu måtte være. Kig på din egen hverdag, kan du nogle gange gøre noget anderledes? Noget som gør at dit barn kan øve sig i at være omstillingsparat. Kunne man evt. lave lidt om på plejer?

Skoleskift eller ej?

Går du og overvejer et skoleskift til dit barn?

Går du og overvejer om dit barn skal skifte skole? Et skoleskift er en stor beslutning og ofte også en svær beslutning. Den er svær når den udspringer af manglende trivsel. og det er også den type skoleskift dette indlæg handler om.

Der findes selvfølgelig også det naturlige uundgåelige skoleskift som følger en flytning, det skoleskift er også en stor omvæltning, selvfølgelig er det det. Men det er ikke forbundet med manglende trivsel og så går det typisk lettere.

Har du brug for at tale med nogen om skoleskift? Send mig en besked, så vil jeg glæde mig til at sparre med dig.

At være forælder til et barn som ikke trives i skolen er frustrende, det gør ondt at skulle sende ens barn hen et sted, hvor det ikke trives og måske end da kommer ked af det hjem fra. Det gør at man naturligt overvejer et skoleskift til sit barn.

Man føler sig problemgjort af skolen

Det jeg ofte hører er at forældrene har mistet tilliden til skolen, mistet tilliden til at skolen vil deres barn det godt. Mistet tilliden til at den udvikling som er igang kan vendes. Mange gange starter det med at forældrene finder ud af at der er et problem med deres barn som skolen ønsker at samarbejde med forældrene om at løse. Det starter ud som et fint samarbejde, hvor alle vil det samme. Men desværre kan det udvikle sig til at forældrene ikke føler at skolen lever op til deres egne løfter og at de forventer at forældrene selv løser problemet. Og så opstår tanker om skoleskift, ud fra et ønske om at give sit barn en frisk start. Give sit barn nogle nye lærere og kammerater som ikke ser det gamle problem for barnet.

Hvis du står i ovenstående situation, kan jeg hjælpe dig. Send mig en besked så aftaler vi et møde.

Typiske tanker og overvejelser i forbindelse med skoleskift

Nedenstående liste er en liste over de mest almindelige tanker, ønsker og overvejelser man gør sig, når man overvejer et skoleskift til sit barn.

  • Skolen og lærerene vil ikke hjælpe mit barn.
  • Læreren ser bare mit barn som et problem.
  • De andre forældre kan ikke lide at have mit barn på besøg.
  • Vi skal bare finde den helt rigtige lærer som virkelig ser mit barn så vil alt blive anderledes.
  • Mit barn går i en rigtig dårlig klasse.
  • Skolen regner bare med at vi løser problemet herhjemme, men hvordan skal jeg løse nogle problemer som er i skolen.
  • Mit barn har ikke rigtig venner i klassen, en ny skole kan måske give ham nogle nye venner.
  • Lærerene siger hele tiden, at de vil lave en masse tiltag og der sker ikke noget.
  • Mit barn har bare en dårlig lærer.

Flytter aben med?

Når man taler om skoleskift er det ikke ualmindeligt at høre sætningen “aben flytter altid med”. Det betyder, at de problemer barnet står overfor i den nuværende klasse, vil følge med barnet til den nye klasse. Man kan altså ikke slippe fra problemerne blot ved at flytte skole eller klasse. Men passer det? Flytter aben altid med? Det gør den selvfølgelig ikke altid, men det er umuligt med garanti at forudse om barnets problemer vil følge barnet til den nye klasse, her må man følge sin mavefornemmelse og lytte til de fagprofessionelles erfaring. I sidste ende er det dog din beslutning som forælder, og min erfaring er at når man har tænkt længe og overvejet grundigt, så kan man som forælder godt mærke, hvad man tror mest på.

Alligevel er det vigtigt at understrege at et skoleskift ikke nødvendigvis er en god beslutning. For hvad hvis problemerne ikke forsvinder, skal man så skifte igen? Jeg taler ofte med forældre i min rådgivning om om skoleskift er en god ide for deres barn. Jeg kan selvsagt ikke svare ja eller nej til skoleskift men jeg kan hjælpe dig til med min fagprofessionelle baggrund at komme tættere på en beslutning. Samtidig kan jeg hjælpe dig med, hvordan du bedst arbejder med dit barns udfordringer hjemme.

Vil du læse mere om min 1:1 rådgiving kan du gøre det her.

1:1 rådgivning med Maria Baldus

Går du og overvejer at booke en samtale med mig? Hvis du vil vide mere om, hvordan sådan en forløber, kan du læse om, hvordan et forældrepar oplevede en rådgivning med mig. Historien er deres og deres datters.

Hvis du går og overvejer at booke en samtale, kan du gøre det ved at skrive til mig her.

Emmas historie

Vi havde længe gået og været bekymrede over vores datter. Egentlig ikke når hun var hjemme der fungerede hun altid super godt. Men det gjorde hun ikke i skolen, eller det sagde lærerene i hvertfald. Når vi kom til skole-hjem samtaler var de bekymrede for Emma. Ved et efterfølgende møde med lærerene fortalte de at i deres øjne kunne Emma ikke løse opgaver, hun gik altid i stå, og skulle ligesom trækkes igennem opgaverne. De havde ikke pædagogiske ressourcer til at lave en til en undervisning til Emma som på grund af sin manglende motivation var faldet fagligt bagud.

Det var en hård besked at få, specielt når vores billede af Emma var et helt andet. Men det værste var at skolen ikke rigtig kom med nogle bud på, hvad der skulle gøres. Selvfølgelig vidste vi godt, at man ikke kunne ene undervise Emma, men vi følte os meget alene med problemet, som om det kun var vores. Samtalen blev en overlevering af bekymringer fra lærerenes side og vi gik hjem og følte at vores datter var fortabt.

Vi går hjem og googler og finder Maria Baldus på nettet. Jeg læser nogle af hendes blogs og skriver til hende. Maria svarer hurtigt og vi aftaler et møde i vores hjem i Charlottenlund.

Samtalen med Maria Baldus

Vil du læse mere om 1:1 rådgivning og priser kan du gøre det her!

I løbet af samtalen med Maria forstår vi hvad der skal til for at hjælpe vores datter til at lære at løse opgaver. Maria fortæller os at Emma simpelthen ikke har lært at rumme det ubehag som opstår når man skal løse opgaver men enten ikke tror man kan klare eller ikke ved hvordan man kommer igang med. Emma er vores eneste datter og vi har i virkeligheden tilrettelagt vores hverdag meget efter hendes behov, hun er vandt til at verden tilpasser sig hende og det var det vi skulle til at lave om på.

Maria Baldus hjalp og ligge en plan for Emma, hun skulle lære at håndtere krav samtidig med at hun øvede sig i at løse opgaver. Maria tog udgangspunkt i vores hverdag og Emmas lektier fra skolen, på den måde blev det overskueligt at lave de ændringer som skulle til for at hjælpe Emma,

Efter samtalen følte vi os langt bedre klædt på til at lære Emma at arbejde med det som var svært, med at løse opgaver som hun ikke lige gad, og blive ved selvom det er kedeligt.

Vil du læse mere om de skoleudfordringer jeg oftest hjælper med, så kan du gøre det her!

ADHD og dårlig arbejdshukommelse

Mangler du værktøjer til at hjælpe dit barn med ADHD få bedre resultater i skolen?

 Børn med ADHD er som en del af deres diagnose udfordrede på arbejdshukommelsen. Arbejdshukommelsen er den del af hukommelsen, som fastholder de informationer man arbejder med lige nu.

Læs videre

Koncentration og koncentrationsbesvær

Har du et barn som sagtens kan koncentrere sig i timevis hjemme, men ikke kan koncentrere sig i skolen?

At kunne koncentrere sig nødvendigt for at gå i skole. Men hvad er koncentration egentlig? Og hvorfor er det helt normalt, at børn sagtens kan koncentrere sig hjemme, men ikke i skolen? Skoledagen er fyldt med situationer, som kræver at barnet kan koncentrere sig, kan samle sin energi og rette sit fokus mod det som læreren siger. Det gælder når der gives beskeder, laves opgaver, spises frokost, leges lege, læses historie og samarbejdes. 

Læs videre

  • 1
  • 2
  • 8